Hold kroppen i god form selvom du spiller Casino spil

casinospil

casinospil

Det er vildt hyggeligt og spændende at sidde og spille hjemme fra computeren eller på telefonen. Men selvom du måske bruger en del tid på at sidde og hygge dig med at spille, så er det vigtigt, at du også husker at holde kroppen ved lige. Det findes en del træningsudstyr, som du kan have derhjemme.

Derved kan du træne lidt, når det passer ind i forhold til dine spil. I denne artikel vil vi komme med et par gode bud på træningsmaskiner, der kan stå i hjemmet og derved gør det nemmere og hurtigere at få trænet i løbet af dagen.

Få pulsen op med et løbebånd

En træningsmaskine, der er meget populær og som træner kondien, er et løbebånd. Disse kan du sagtens få til hjemme brug i flere typer og prisklasser. Denne type træningsmaskine er smart, da du kan lave andre ting, mens du træner. Du kan eksempelvis se din yndlingsserie på TV i mens du får pulsen op.

Det er selvfølgelig vigtigt, at du vælger et løbebånd, der passer til din krop og til dine behov. Vær opmærksom på, at der er forskellige begrænsninger i forhold til vægt på de forskellige løbebånd. Vejer du eksempelvis 108 kilo og løbebåndet kan bære op til 110 kilo, så er det måske meget smart at vælge en anden model, selvom du er lige inden for vægtgrænsen. Du kan jo risikere, at det bliver hurtigere slidt op, og øges din vægt, så kommer du måske over grænsen.

Løbebånd kan fås i flere forskellige størrelser. Dem med stor løbeflade er helt klart bedst at træne på, men de fylder naturligvis også lidt mere derhjemme. En måde at spare plads på, kan være ved at vælge et sammenklappeligt løbebånd. Derved kan du folde det sammen og sætte det til side, når du ikke bruger det. Det kan være meget praktisk hvis du ikke har et decideret rum til træning, men for eksempel har udstyret stående inde i stuen.

Pris og kvalitet hænger ofte sammen. En af de ting, du ofte får ved et dyrere løbebånd, er flere funktioner. Samtidig kan der også være forskel på motoren. Du må derfor gøre op med dig selv, om du ønsker at kunne justere hældningen på løbebåndet, hastigheden og få ørige ekstra funktioner og betale lidt ekstra for det.

Træn hjemme med en pull up bar

En anden træningsmaskine, som egentlig er meget simpel, er en pull up bar. Du har måske stødt på dem før, men det er ofte ikke dem, de fleste tænker på først, når der snakkes træningsmaskiner. En pull up bar er en stang, der monteres i højden. Her kan du så træne ved at hive din egen vægt op.

Du kan få tre forskellige typer af pull up bars:

  • Til dørkarmen
  • Væghængt
  • Til haven

Den mest diskrete, er den til dørkarmen. Den sættes i spænd i toppen, og så kan du fjerne den, når du ikke bruger den. Den væghængte er fastmonteret og kræver en solid væg. Og så kan du naturligvis også vælge modellen til udendørs brug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *